Sankt Nikolaus: manden bag figuren
Sporet begynder hos Nikolaus, biskop i byen Myra i det nuværende Tyrkiet i 300-tallet. Han blev kendt for at give i hemmelighed – ikke mindst for historien om, hvordan han lagde penge ind ad et vindue til en fattig familie. Det er kernen, der har overlevet alt: en gave, der kommer, uden at giveren viser sig.
Den danske gårdnisse
Danmarks egen julefigur var i mange hundrede år ikke julemanden, men nissen. Den boede på loftet eller i stalden, passede gården og forventede sin grød. Den var ikke sød og munter; den var en aftale, man ikke måtte bryde.
Derfor sætter danske børn stadig risengrød frem – en tradition, der er ældre end selve julemanden. Læs mere om overgangen i vores indlæg om de danske julefigurer.
1800-tallet: julemanden får rød kappe og slæde
Det er i 1800-tallet, figuren tager form, som vi kender den. Digte, tegninger og senere reklamer samler kappen, skægget, slæden og rensdyrene i én skikkelse. Samtidig får den danske jul juletræet, julekortet og julekalenderen – hele det ritual, december består af i dag.
Grønland eller Lapland?
I Danmark peger vi mod Grønland, mens Finland har markedsført Rovaniemi i Lapland som julemandens by. Begge har traditionen på deres side, og for et barn er det bedste svar ofte det åbne: han bor, hvor der er allermest sne. Vi har uddybet det i indlægget om hvor julemanden bor.
Fra brev til telefon
Børn har skrevet til julemanden i over hundrede år. Telefonen er blot det nyeste kapitel – og for mange børn det stærkeste, fordi svaret kommer med det samme og med deres eget navn i. Vil du se, hvordan sådan et opkald er bygget op, så læs sådan fungerer det.